Fyrværkeridage med fut og skydevat på Experimentarium
- Den 09.12.09
- Museer og Gallerier, Region Hovedstaden

Fyrværkeridage med fut og skydevat på Experimentarium
Fakta om arrangementet:Julen varer ikke til påske på Experimentarium. Fra d. 28. - 30. december skifter vi nisselandsbyens snedække ud med en sæk skydevat og finder fyrværkeriet og nytårskrudtet frem. Vi stikker ild til det hele og vinker farvel til julen.
Seks store indendørs Fyrværkerishows.
Der er masser af knald, krudt og farveeksplosioner, når fyrværkerimesteren indtager Experimentariums Store Scene med værktøjskasse og sikkerhedsbriller på vores tre Fyrværkeridage.Men vi går også bag om magien og snakker kemi og ansvarlighed, og publikum får mulighed for at stille spørgsmål til fyrværkerimesteren.
Også udendørs shows
Som noget nyt kan vi i år også præsentere udendørs shows, men du behøver hverken overtræksbukser og luffer: du står indenfor i varmen på Experimentariums balkon sammen med fyrværkerimesteren og hans fjernbetjening.
Skoleshows d. 15. - 17. december med samme program
Fra d. 15. - 17. december, fyrer vi samme program af for skoleklasser. Pressen er naturligvis velkommen til at fotografere eller snakke fyrværkeri med børnene også på disse dage.
Tider d. 28. - 30. december
- Indendørs show kl. 12.00 og 15.00
- Udendørs show: kl. 13.00 og 16.00
- Alder: Alle børn og voksne, der elsker fut, fyrværkeri og høje lyde
Tider for skoleshows d. 15. - 17. december
- Alle dage kl. 12.00
- Gratis adgang (dog betales almindelig entrépris til Experimentarium)
Titel: Fyrværkeridage
Periode: 28. - 30. december 2009
Sted: Experimentarium - Tuborg Havnevej 7 - 2900 Hellerup - Tlf: 3927 3333
Billetpriser og åbningstider: Se museets hjemmeside: www.experimentarium.dk

Skriv en Kommentar