Finansiering til dit iværksættereventyr

euro-870757_1920

Danmark er anerkendt for at være et billigt land at starte som iværksætter i.

Du kan gå online og stifte din egen virksomhed ganske gratis med Virk.dk. Vi indberetter skat og moms online, hvilket gør det billigere, end hvis du skulle have fat i fysiske papirer og stå i en kø.

Men billigt er ikke det samme som gratis.

For de fleste virksomheder koster det penge at tjene penge. Den ene undtagelse kan være konsulenter, der fra første dag har mulighed for at sælge deres timer til højestbydende og ikke skal investere i materialer.

Hvis du ønsker at starte din egen virksomhed, hvor finder du da pengene?

Måske har du en smule opsparet, men er det nok – og hvad koster det at låne pengene i banken?

Dét kigger vi på her:

Bankfinansiering

Almindeligvis får du finansiering fra din bank, uanset om det gælder købet af et hus, en båd eller finansiering af din virksomhed.

Dette kræver dog to ting:

Delvist, at banken kan se idéen i din virksomhed og at den tror, du kommer til at betale pengene igen. Den rente du kommer til at betale for at låne pengene hænger sammen med, i hvor høj grad banken også tror på, det er en god forretning at låne dig pengene.

Med mere risikoprægede virksomheder kan du derfor blive påtvunget en ret høj rente. Du kan se efter finansiering på det ”alternative” marked i stedet:

Investor og DR1

En god metode at starte din virksomhed på er ved hjælp af en investor.

En investor går ind tidligt i forløbet og giver din virksomhed de penge, der skal bruges på at vækste den. Til gengæld får investoren en ejerandel i din virksomhed. Hvis det lykkes at vækste virksomheden, får investoren derved sine penge igen typisk når virksomheden sælges.

Du kan finde en investor til din virksomhed i Facebook-grupper som UngIværk, Iværksætter Netværk og AMinon. Hvis du søger mange penge – over et par hundrede tusinde kroner – skal du kigge mod mere etablerede investorer, hvor netværk betyder mere.

En spændende mulighed er DR1s ”Løvens Hule”. Programmet går ud på, at iværksættere kan præsentere deres idé og få investering. I første sæson fik mande-butikken Made4men.dk den største investering i programmet på samlet 3 millioner kroner.

Støtte og fonde

Danmark, EU og en række private initiativer har oprettet fonde, hvor du kan søge om støtte.

At finde rundt i regeljunglen og skrive en god ansøgning er i sig selv en udfordring. Overvej derfor at få professionel hjælp til at søge støtte i diverse fonde. Husk også, at pengene du får typisk vil være øremærket til et specifikt formål.

Crowdfunding

En nyere metode hedder crowdfunding og bør nævnes. Her bruger du platforme som danske Booomerang eller de udenlandske mastodonter Indiegogo og Kickstarter. Du lægger dit kommende produkt op til salg og får pengene nu. Pengene kan du bruge til at videreudvikle dit produkt. Når det lykkes, sender du produktet til dem, der tidligt har støttet dig. Hvis det ikke lykkes, så taber de, der har købt produktet deres penge.

Ikke alle produkter overlever, selvom de får ”funding”. Du tager som køber af produktet en risiko. Det er dog en spændende måde at finansiere en forretning på.

Husk på, at der er forskel på, om du vælger at placere dit kommende iværksættereventyr i en virksomhed (enkeltmandsvirksomhed eller interessentskab) eller et selskab (ApS, IVS eller A/S). For at du kan få en investor ind, skal du have et selskab, da en enkeltmandsvirksomhed kun kan ejes af én person og interessentskaber medfører personlig hæftelse. Det er de færreste investorer interesseret i at påtage sig til en risikabel investering. Ønsker du at starte en seriøs virksomhed – og også fremstå seriøs overfor dine kunder – bør du stifte et ApS med en selskabskapital på samlet kr. 50.000.

Held og lykke.

Be the first to comment on "Finansiering til dit iværksættereventyr"

Leave a comment

Your email address will not be published.


*