Fairport Convention giver koncert i Det Bruunske Pakhus
Af admin den 23. august 2009 | 10:19 | Print
Folkrockens fædre gæster Fredericia!
Fairport Convention blev dannet tilbage i 1967 og var igennem 70′erne indbegrebet af engelsk folkrock og det var vel nærmest dem, der opfandt den genre, hvor keltisk og britisk musiktradition smeltes sammen med moderne rockmusik.
Fairport Convention har i nu 40 år været med i toppen af den internationale folkrockscene. Grundstammen i orkestret er de to oprindelige medlemmer Simon Nicol og Dave Pegg, der suppleres af de to violinister Chris Leslie og Rick Sanders samt den tidligere Cat Stevens trommeslager Gerry Connway. Det store gennembrud kom i 1969 med albummet “Liege + Lief” hvor gruppen, der dengang også talte violinisten Dave Swarbrick, guitaristen Richard Thompson og sangerinden Sandy Denny, skabte den ultimative folk/rock plade. Musikken holder stadig, og gruppen turnerer flittigt overalt i verden. Fairport har gennem årene gennemgået mange udskiftninger, men er stadig i stand til at trække fulde huse overalt i verden.
Fairport Convention afholder hvert år i august deres egen festival kaldet Copredy Festival. Her optæder bandet med alle dets eks-medlemmer og venner og en række spændende bands for et publikum på 20.000.
Mere info om koncerten:
Dato/tid: Fredag den 9. oktober 2009 – Kl. 21.00
Sted: Det Bruunske Pakhus – Kirkestræde 3 – 7000 Fredericia – www.bruunskepakhus.dk
Forsalg: Via www.billetten.dk – Tlf: 7020 2096
Fairport Convention information:
Fairport Convention – Officiel hjemmeside
Fairport Convention – Myspace side
Udgivelser med Fairport Convention
Lyt til musikken, før du køber! Danmarks største udvalg i CD’er DVD’er og spil! Bestil nu på cdskiven.dk
