Everybody’s Talking klar med nyt album og efterårsturné
Af admin den 14. august 2008 | 01:45 | Print
Danmarks bedste og eneste old-boy band, “Everybody’s Talking”, udgiver den 1. september deres tredje CD. Gruppen består af de tre velklingende herrer, Billy Cross, Jimmy Colding og Lars Maasbøl – bedre kendt som – rocklegenden, popdrengen og kongen af Ribe. Den nye udgivelse, “Louisiana”, blev i foråret optaget ved en eksklusiv koncert på kunstmuseet Louisiana i Humlebæk. Den er færdigproduceret og klar til at blive udgivet som startskud til den kommende efterårsturné. “Louisiana” udkommer på CD inkl. DVD med koncerten fra Louisiana.
Bandets forrige album, “Talk of the Town” (2007), har solgt over 15.000 eksemplarer og har dermed solgt til guld. Udsolgte koncertsale landet over bevidner samtidigt om, at trioen har godt tag i et trofast og stadigt voksende publikum. Billy, Jimmy og Lars leverer musik og sang af høj kvalitet i en afslappet form, som var det musikalsk sit down comedy, tilsat en stribe fremragende sange og virtuos strengeleg. Resultatet er et veltilrettelagt show, hvor trioen formår at charmere og tryllebinde deres tilhørere.
Trioen har hidtil fortolket egne favoritter fra deres pladesamlinger, men på “Louisiana” har de udvidet repertoiret med egne produktioner af tekst og musik fra trioens rocklegende – Billy Cross. Stilen i de nye sange er dog den samme og etablerer sig fint mellem rock-/popklassikere i smukke og udfordrende fortolkninger.
Kunstmuseet Louisiana har hidtil musikalsk været en oase for især jazz og klassisk musik. Det første skridt mod en udvidelse af de musikalske tilbud på Louisiana blev taget i samarbejde med “Everybody’s Talking”. Der er ingen tvivl om, at rammerne matchede den velklingende trio perfekt, hvilket vil kunne opleves på den nye CD/DVD. Sideløbende er Billy Cross udnævnt til “artist in residens”, dvs. ny ambassadør for den musikalske flade på Louisiana. Det bliver spændende at følge, hvilke tiltag Billy vil anbefale Louisiana i fremtiden.
Everybody’s Talking efterårstour 2008:
16. oktober 2008 – Horsens – Horsens Ny Teater – Kl. 20.00
17. oktober 2008 – Esbjerg – Musikhuset Esbjerg – Kl. 20.00
18. oktober 2008 – Frederiksværk – Gjethuset – Kl. 20.00
23. oktober 2008 – Varde – Smedeværkstedet – Kl. 20.00
24. oktober 2008 – Aalborg – Aalborg Kulturcenter & Kongreshus – Kl. 20.00
31. oktober 2008 – Køge – Bygningen – Kl. 20.00
01. november 2008 – Nyborg – Nyborg Kino – Kl. 20.00
06. november 2008 – Hobro – Klejtrup Musikefterskole – Kl. 20.00
07. november 2008 – Hillerød – Støberihallen – Kl. 20.00
08. november 2008 – København – Amager Bio – Kl. 20.00
13. november 2008 – Vejle – Musikteatret Vejle – Kl. 20.00
14. november 2008 – Holstebro – Musikteatret Holstebro – Kl. 20.00
15. november 2008 – Nykøbing Mors – Morsø Teater – Kl. 20.00
Everybody’s Talking information:
Everybody’s Talking – Officiel hjemmeside
Udgivelser med Everybody’s Talking
Lyt til musikken, før du køber! Danmarks største udvalg i CD’er DVD’er og spil! Bestil nu på cdskiven.dk
