Elskovsdrikken - af Gaetano Donizetti på Operaen

Elskovsdrikken - Andrea Patucelli - Den Jyske Opera
(Foto: Anders Bach)
Alle hovedkræfterne bag Den Jyske Operas opsætning af Elskovsdrikken har italienske rødder: Den italienske chefdirigent for Aarhus Symfoniorkester, Giancarlo Andretta, dirigerer forestillingen med indfødt fingerspidsfornemmelse for bel canto-repertoiret. Og den charmerende iscenesættelse er skabt af den italienske instruktør Andrea De Rosa og den ligeså italienske scenograf Alessandro Ciammarughi, som begge for første gang kan opleves i Danmark.
Rollen som Adina deles ved de to opførelser i Operaen af Sine Bundgaard og Elsebeth Dreisig. Nemorino synges af Bo Kristian Jensen alternerende med David Danholt. Partiet som Belcore deles af Daniel Hällström og Michael Lindberg. I rollen som kvaksalveren Dulcamara kan man høre Luciano Miotto alternerende med Andrea Patucelli. Og Vibeke Kristensen synger Gianetta.
Herudover medvirker Den Jyske Operas Kor og Sjællands Symfoniorkester.
Fakta om forestillingen:
Produktion: Den Jyske Opera - www.jyske-opera.dk
Instuktion: Andrea De Rosa
Dirigenter: Giancarlo Andretta
Scenografi: Alessandro Ciammarughi
Lysdesign: Rune Halken Tønnes
Medvirkende: David Danholt, Bo Kristian Jensen, Daniel Hällström, Michael Lindberg, Andrea Patucelli, Jørn Pedersen, Sine Bundgaard, Elsebeth Dreisig, Vibeke Kristensen, Den Jyske Operas Kor, Sjællands Symfoniorkester
Titel: Elskovsdrikken
Spilleperiode: 18. - 19. februar 2009
Sted: Operaen - Store Scene - Ekvipagemestervej 10 - 1438 København K - www.kglteater.dk
Billetsalg: www.kglteater.dk - Tlf. 3369 6969 samt www.BILLETnet.dk - Tlf. 7015 6565

Skriv en Kommentar