Eksotisk eventyrmusical i efterårsferien for hele familien
- Den 08.10.09
- Børne- og Ungdomsteater, Musical, Teater

1001 nats eventyr - Fra venstre: Ida Schou Niegaard, Julian Ellot Kellermann, Rikke Nordentoft og Alberte Kyst
(Foto: Mathias Valsgaard Hansen)
“1001 nats eventyr”
Hvert Ã¥r ser flere end 30.000 børn og voksne Eventyrteatrets populære familiemusicals i Tivoli i efterÃ¥rsferien og i julemÃ¥neden. Ved opførelsen af Eventyrteatrets musical “Den bestøvlede kat” i oktober 2008 skrev Politikens teateranmelder blandt andet:
Det er festligt at komme i Glassalen, hvor skarer af talentstruttende børn og teenagere med smittende overskud kaster sig ud i den proft iscenesatte musical.
I Ã¥r har Eventyrteatret hentet inspiration fra Mellemøstens eventyrtradition, nærmere betegnet historien “Tyven fra Bagdad” fra “1001 nats eventyr”. Det er blevet til en underholdende familiemusical for alle eventyrelskere mellem 4 og 100 Ã¥r - sunget, spillet og danset med smittende energi af 90 af dansk teaterlivs mest talentfulde børn og unge i fejende flotte kostumer og eksotiske kulisser.
Handlingen
Bagdads unge Kalif, Achmed, interesserer sig hverken for sin by eller sit folk. Da han flygter fra et tvangsægteskab med Prinsessen af Basra, bliver Achmed offer for et komplot. Han bliver sat på porten af sin forræderiske Storvezir, som overtager magten og tvinger Achmed til at leve en ussel tilværelse som tigger blandt det folk, der længe har foragtet ham. Achmeds følgesvend gennem de mange hårde prøvelser er Tyven fra Bagdad, og de to unge mænd med den flossede moral hvirvles ind i et forrygende eventyr. Her får de blandt andet hjælp af spåkonens krystalkugle, det magiske æble og den forunderlige blå rose. Og da alt håb er ude, er det en lille flink flaskeånd, der hjælper dem med at genfinde livslysten, den gode moral og den ægte kærlighed.
Gratis adgang til Tivolis Halloween
Teaterbilletten giver gratis adgang på dagen til Tivolis Halloween, så der er gode muligheder for at få en eventyrlig eftermiddag for hele familien i den gamle have med både familiemusical og forlystelser. Traditionen tro bliver publikum underholdt af Eventyrteatrets skuespillere - lige fra de kommer ind i Tivoli, til de forlader forestillingen.
Fakta om forestillingen:
Produktion: Eventyrteatret - www.eventyrteatret.dk
Forfatter: Gunvor Reynberg
Komponist: Christian Dahlberg
Instruktør: Jeanne Boel
Scenograf: Kirsten Brink
Kostumier: Christine Brincker
Koreografer: Dennis Keller og Mette Soldan
Sanginstruktør: Christine Guildall
Produktionsleder: Katja Vallentin
Producent: Susanne Vognstrup
Medvirkende: Børn og unge fra Eventyrteatret
Titel: 1001 nats eventyr
Spilleperiode: 8. - 18. oktober 2009
Sted: Glassalen i Tivoli - Vesterbrogade 3 - 1630 København V - Tlf. 3315 1001 - www.tivoli.dk
Billetsalg: Via Tivolis Billetcenter - Tlf. 3315 1012 og www.billetnet.dk - Tlf. 7015 6565

Skriv en Kommentar