Efterårsferien 2009 på Aqua Ferskvands Akvarium

Kampen for Yggdrasil starter i Aquaheim

Kampen for Yggdrasil starter i Aquaheim

Aqua inviterer til masser af sjove aktiviteter i efterårsferien med udgangspunkt i træer, bl.a. en sjov, spændende - og måske lidt uhyggelig - rollespilaktivitet. Aktiviteten tager udgangspunkt i den nordiske mytologi og træet Yggdrasil, der er faretruende tæt på at gå ud.

Yggdrasil er i nordisk mytologi, et kolossal, eviggrønt asketræ. Træet står plantet i midten af hele verden og har tre rødder, som henholdsvis fører til dødsriget, jætternes og menneskernes verden. Ved de tre rødder er tre kilder, bl.a. Mimers brønd.

Yggdrasil’s højeste grene strækker sig helt ind i himlen og historien siger, at det først vil visne og forsvinde den dag, da den sidste store kamp mellem godt og ondt bliver udkæmpet. Da vil nemlig liv, tid og rum, sÃ¥dan som vi kender dem i dag, forsvinde.

Rollespilsaktiviteten finder sted lørdag den 10. oktober mellem kl. 10.30 og 12.30 og igen kl. 13.30 - 15.30 i Aqua Parken.

Historien starter i Aquaheim
Foran Skovhuset i Aqua, der i dagens anledning bliver omdøbt til Aquaheim, ligger Yggdrasil fældet. Aserne (guderne - bl.a. Odin, Thor og Balder) er i oprør over dette og Skuld, der er gudinde for fremtiden, bliver derfor sendt til vores nutid for at redde Yggdrasil. Skuld kommer til Aquaheim for at bede alle børnene, som kommer på besøg i Aqua lørdag den 10. oktober, om hjælp i Kampen for Yggdrasil.

Deltagerne får gode råd med på vejen fra jætten Mimer, inden de følger sporene til de prøvelser, man skal gennemføre, for at redde Yggdrasil.

Kampen for Yggdrasil er som sagt kun én af mange sjove oplevelser og aktiviteter, der kan opleves på Aqua i efterårsferien.

Som noget helt nyt kan man købe et armbånd, som giver adgang til alle aktiviteter hele ugen på Aqua. Armbåndet koster 149,- kr. for voksne og 89,- kr. for børn.

Fakta om arrangementet:

Titel: Efterårsferien 2009 på Aqua Ferskvands Akvarium
Periode: 10. - 18. oktober (efterårsferien 2009)
Sted: Aqua Ferskvands Akvarium - Vejlsøvej 51 - 8600 Silkeborg - Tlf: 8921 2189
Billetpriser og åbningstider: Se museets hjemmeside: www.ferskvandscentret.dk

Skriv en Kommentar