Det betyder Messi for Barcelona: Håbet om kontraktforlængelse stiger blandt fans

content-vangelis-kovu-mmmcxg9joi0-unsplash1

content-vangelis-kovu-mmmcxg9joi0-unsplash1Kilde: Unsplash

 

Messis betydning for FC Barcelona er svær at beskrive med ord. Den vævre argentiner har igennem de sidste mange sæsoner været klubbens absolut vigtigste spiller. Både på og uden for banen. Derfor var det også særligt smertefuldt for Barca-fans, da Messi sidste år offentliggjorde sit ønske om et skifte.

Den 33-årige argentiner har siden sin debut på FC Barcelonas førstehold i 2004 underholdt fodboldfans rundt i hele verden. Han er den mest vindende spiller for den catalanske storklub, og har for eksempel været med til at vinde fire af Barcas i alt fem Champions League-titler.

Derudover er han klubbens all-time topscorer, spilleren med flest assist og mange nævner ham også som den bedste fodboldspiller nogensinde. Messis fodboldgenialitet bliver muligvis aldrig overgået, og det gør ham kun endnu mere speciel, at han (indtil nu) har spillet hele sin seniorkarriere i den samme klub. Det var også årsagen til, at det i sommers var så svært for fans af FC Barcelona at leve med, hvis Messi skulle skifte.

På den anden side var der også forståelse for argentinerens beslutning. Han har igennem karrieren givet alt hvad han har for FC Barcelona, men er igennem de seneste år blevet offer for klubbens dårlige ledelse. Således har Messi gradvist måtte se holdet omkring sig blive dårligere. Først røg Puyol. Siden Xavi, Iniesta og Neymar. Ind kom navne som Andre Gomes, Arturo Vidal og danske Martin Braithwaite. I sommers blev Messis bedste ven, nabo og mangeårige holdkammerat Luis Suarez smidt på porten, og det blev dråben for argentineren, der altså valgte at nok var nok.

Efter et par højdramatiske uger endte det hele dog med, at Messi blev i den catalanske hovedstad for at færdiggøre hans kontrakt, der udløber til sommer.

content-tim-roosjen-jlusuuubzee-unsplash1Kilde: Unsplash

 

Fornyet håb i Barca

For nyligt har der dog været stor fremgang at spore, og optimismen spreder sig stille og roligt i Barcelona. Først og fremmest har klubben fået en ny præsident. Joan Laporta, der stod i spidsen for klubben fra 2003 til 2010, er nemlig tilbage, efter at have vundet præsidentvalget med en overvældende stor procentdel af stemmerne. Håbet blandt fansene er, at han kan få klubben tilbage på ret køl, og vigtigst af alt, at han kan overbevise Messi om at blive i klubben.

Det kræver dog at der kommer styr på spillet, for Messi vil vinde Champions League. Det handler for Laporta derfor om, at få skabt et så stærkt et hold som muligt, der vil gøre Messi og FC Barcelona i stand til at vinde Europas mest prestigefyldte turnering.

Fokuserer vi på 2021, står klubbens resultater i skærende kontrast til 2020. Spillet på banen sprudler, og Messi smiler igen når han scorer. I efteråret var Barca 10 point efter Atlético Madrid i La Liga, men også det er vendt fuldstændigt på hovedet. Således er Barca ifølge bet365 nu favoritter til at vinde La Liga til odds 1.66. Derudover lurer det i horisonten at Messis gode ven Sergio Agüero, skifter på en fri transfer til Barcelona til sommer. Sker det, vil der for alvor blive snakket om muligheden for at Messi bliver.

Hvor det i sommers lignede at Messi med 100% sikkerhed ville forlade den catalanske storklub, er der altså begyndt at danne sig et håb blandt klubbens fans, der selvfølgelig håber at den magiske 10’er fortsætter i Barca.

Be the first to comment on "Det betyder Messi for Barcelona: Håbet om kontraktforlængelse stiger blandt fans"

Leave a comment

Your email address will not be published.


*