Den Kongelige Ballet med i dansk kulturfremstød i Dresden
- Den 23.05.09
- Kultur- og Naturarv, Udstillinger, Messer og Events

Mads Blangstrup og Gudrun Bojesen i "Giselle" af Nikolaj Hübbe og Sorella Englund efter Jean Coralli og Jules Perrot (Foto: Henrik Stenberg)
I spidsen for fremstødet står HM Dronning Margrethe, der sammen med sin søster HKH Prinsesse Benedikte, vil være med under hele det officielle program, der løber fra den 20. - 23. august 2009.
Den Kongelige Ballets bidrag til det danske kulturfremstød er balletmester Nikolaj Hübbes hyldest til balletkompagniets kvindelige dansere, “Giselle”, som ved premieren i september fik femstjernede anmeldelser fra alle anmeldere.
For Den Kongelige Ballet, der i disse dage er på en stor turné i Japan er turnéer til udlandet af kolossal betydning for kompagniets selvforståelse.
Balletmester Nikolaj Hübbe:
“Vi glæder os meget til at optræde i det imponerende operahus i Dresden. De internationale turneer har en helt særlig status, da Den Kongelige Ballet som Danmarks kulturambassadør ikke blot skal bevare og opdyrke kompagniets position pÃ¥ den globale kunstscene, men ogsÃ¥ repræsentere den danske kultur og det officielle Danmark.”
I titelpartiet i “Giselle” kan det tyske publikum se frem til at opleve solodanser Gudrun Bojesen, der er en af den Kongelige Ballets mest berømte kunstnere. Over for hende i partiet som den forræderiske Albrecht stÃ¥r en anden af Den Kongelige Ballets mest erfarne dansere, nemlig solodanser Mads Blangstrup.

Skriv en Kommentar