Dansk Gobelinkunst - udstiller på Johannes Larsen Museet
- Den 24.02.09
- Museer og Gallerier, Region Syddanmark

Hanne Skyum - Rødder
“PÃ¥ Johannes Larsen Museet arbejder vi inden for temaet Kunst og Natur, og gobelinkunsten knytter sig meget smukt til denne tradition, bundet som den er til naturens egne produkter - uld, bomuld, hør, silke mv. - og til de grundlæggende processer med at tilvirke materialer og farve dem,” siger direktør for Johannes Larsen Museet, Erland Porsmose.
Intense farver
De prægtige billedvævninger på udstillingen vidner om garnets unikke egenskaber for billedkunsten:
“Garnet kan udsende en farveintensitet, som maleriet og andre materialer ikke kan. Der findes ikke noget andet materiale, der kan bære sÃ¥ meget farve som garnet. Det er faktisk den vigtigste grund til, at jeg personligt er væver”, fortæller væver Hanne Skyum, der er en af kunstnerne bag udstillingen.
Blandt de 25 vævere, i øvrigt alle kvinder, er der inviteret kolleger fra Sverige, Norge og Finland. Og der er stor spændvidde i vævernes værker. Flere af væverne har, pÃ¥ grund af udstillingens beliggenhed pÃ¥ Johannes Larsen Museet tæt ved Storebælt, taget stranden op som tema i deres kunst. Andre holder sig til det strengt abstrakte. “Vores udtryk er vidt forskellige. Det er faktisk kun erhvervet og garnet, der binder os sammen”, fortæller væver Hanne Skyum.
Langsomhedens kunst
Rok og væv er urbilleder på oprindelighed, og et tiltrængt modbillede i en hektisk globaliseret tid. Og det er meget sigende for den langsomme proces bag billedvævning, at 10-årsjubilæet for udstillingsfællesskabet Dansk Gobelinkunst først kan afholdes efter 11 år. Hvert af de udstillede værker har nemlig haft en tilblivelsesproces på mindst et halvt til et helt år.
“Vores største ønske er at fÃ¥ vævekunsten givet videre til næste generation. Det er blandt andet mÃ¥let med udstillingen her. Vi hÃ¥ber at vores værker kan inspirere nye generationer til at give sig i kast med billedvævningen”, siger Hanne Skyum.
Fernisering lørdag d. 7. marts kl. 15.00 - Hans Edvard Nørregård-Nielsen vil åbne udstillingen. Kunstnerne vil være til stede.
Udstillingen vil efterfølgende fortsætte til Kronborg Slot.
Fakta om udstillingen:
Titel: Dansk Gobelinkunst: Vævekunstens befriende bindinger
Periode: 7. marts - 24. maj 2009
Sted: Johannes Larsen Museet - Møllebakken 14 - 5300 Kerteminde - Tlf. 6532 1177
Yderligere information: Se museets hjemmeside: www.kertemindemuseer.dk
Se også:
www.danskgobelinkunst.dk

Skriv en Kommentar