Copenhagen Summer Dance 2010 i Københavns Politigård

Copenhagen Summer Dance 2010 i Københavns Politigård (Foto: Henrik Stenberg)

Copenhagen Summer Dance 2010 i Københavns Politigård (Foto: Henrik Stenberg)

Fra den 9. – 15. august 2010 kan de lune sommeraftener nydes i et af byens smukkeste rum, Københavns Politigård, når Dansk Danseteater for sjette gang inviterer til Copenhagen Summer Dance.

I år kan man bag Politigårdens smukke mure - hvor der til dagligt ikke er offentligt adgang - opleve stærk, kraftfuld og poetisk moderne dans med Beijing Dance Theater der indleder deres Europaturné, Rambert Dance Company der besøger København for første gang og Dansk Danseteater der bl.a. præsenterer fire nye dansere. Der er gratis adgang til arrangementet. Vil man være sikker på en plads, kan den reserveres for 38 kr. + gebyr på billetnet.dk.

Der er noget at glæde sig til, når dørene åbnes til Københavns Politigård. Copenhagen Summer Dance er en enestående begivenhed, hvor dansere og koreografer fra ind og udland kan vise deres arbejde for et stort, nyt og bredt sammensat publikum. Politigårdens smukke rum udgør i sig selv en enestående scenografi. Mere end 25.000 mennesker har set moderne dans i den marmorrundede søjlegård, der siden 2004 har dannet rammerne om Dansk Danseteaters populære og uhøjtidelige sensommer event. I år er der både forestillinger kl. 20.30 i takt med aftenskumringen, samt matiné lørdag den 14. og søndag den 15. august 2010 kl. 14.30, til eftermiddagssolen blide lys.

Dansk Danseteaters kunstneriske leder, Tim Rushton, har skabt et helt nyt værk til Copenhagen Summer Dance, “Men in Coats”. Værket, der præsenterer hele kompagniet, heraf Dansk Danseteaters fire nye dansere, kan opføres uanset sommervejrets luner. Tim Rushton har ogsÃ¥ lovet at publikum fÃ¥r det allerførste smugkig til sæsonens store satsning “Love Songs” der fÃ¥r premiere pÃ¥ Det Kongelige Teater til april 2011.

Fra Kina kommer det unge Beijing Dance Theater. Kompagniets kunstneriske leder, Wang Yuan Yuan, blev verdenskendt da hun fik det ærefulde hverv at koreografere ved Englands overdragelse af Hong Kong i 1997, samt ved Ã¥bningen af de Olympiske Lege i Beijing i 2008. I PolitigÃ¥rden skal vi opleve Europapremierer pÃ¥ to af hendes værker. “Changes”, inspireret af I Ching, et helligt skrift der rummer essensen af kinesisk filosofi og visdom gennem fem tusind Ã¥rs historie. Beijing Dance Theater opfører ogsÃ¥ værket “Crossing”.

Et af Englands mest anerkendte og populære moderne dansekompagnier, Rambert Dance Company, viser værket “Eternal Light: A Requiem” skabt af koreografen Mark Baldwin og komponisten Howard Goodall. “You would expect to see a requiem performed by a choir and orchestra. But a dance company? Howard Goodall explains how Eternal Light took flight” The Guardian, 2008.

Copenhagen Summer Dance er Danmarks eneste open air dansefestival med fokus på moderne dans. Festivalen arrangeres af Dansk Danseteater, Danmarks største og mest prisvinde moderne dansekompagni.

Mere info om arrangementet:

Titel: Copenhagen Summerdance 2010
Arrangør: Dansk Danseteater - www.danskdanseteater.dk
Periode: 9. - 15. august 2010
Sted: Københavns Politigård - Polititorvet - 1567 København V
Billetsalg: Via www.BILLETnet.dk - Tlf. 7015 6565

Skriv en Kommentar