Cecilia Bartoli modtager musikpris i Koncertsalen i Tivoli
Af admin den 16. juni 2010 | 11:40 | Print
Den vidunderlig sopran
Italienske Cecilia Bartoli er dette års modtager af Léonie Sonnings Musikpris. Overrækkelsen af prisen finder sted ved koncerten i aften den 16. juni 2010, hvor Bartoli optræder med sit faste orkester, det schweiziske kammerorkester La Scintilla. Léonie Sonnings Musikfond begrunder valget af dette års prismodtager således:
“Nomineringen af Cecilia Bartoli ligger i naturlig forlængelse af tidligere prismodtagere som Birgit Nilsson, Janet Baker og Hildegard Behrens. Hendes klang er enestående, hendes teknik overgås ikke af nogen og hendes sceniske udstråling er som Callas’ og rammer én med en kraft og varme, man aldrig glemmer.”
Bartoli var kun 21 år, da hun debuterede i 1987 i Arena di Verona. Ikke lang tid efter blev hun opdaget – først af Herbert von Karajan og siden af Daniel Barenboim og Nikolaus Harnoncourt. I dag regnes Cecilia Bartoli for en af vor tids største stemmer. Hun har sunget sammen med en lang række af de betydeligste ensembler, heriblandt Akademie für Alte Musik, Les Arts Florissants, Concentus Musicus Wien, Freiburgs Barokorkester, Il Giardino Armonico og The Orchestra of the Age of the Enlightenment – og de seneste orkestersamarbejder har været projekter, hvor Bartoli selv har taget hele det kunstneriske ansvar. I dag er hendes kalender overvejende booket med turneer til verdens vigtigste koncertsale, operahuse og musikfestivaler: Metropolitan Opera i New York, Royal Opera Covent Garden i London, La Scala i Milano, Bayerische Staatsoper, Salzburg Festspillene. Listen er lang.
De sidste par år har Cecilia Bartoli især været optaget af italiensk romantisk musik og bel canto – især den legendariske sangerinde Maria Malibran, hvis repertoire hun sang ved sidste års koncert i Koncertsalen i Tivoli.
Mere info om koncerten:
Medvirkende:
Cecilia Bartoli
Orchestra La Scintilla
Dato/tid: Tirsdag den 16. juni 2010 – Kl. 19.30
Sted: Koncertsalen i Tivoli – Vesterbrogade 3 – 1630 København V – Tlf. 3315 1001 – www.tivoli.dk
Billetsalg: Via Tivolis Billetcenter – Tlf. 3315 1012 og www.billetnet.dk – Tlf. 7015 6565.
Cecilia Bartoli information:
