Billetlugens kunder holdes skadesfri af Pumpehusets konkurs

Af den 25. juni 2010 | 10:13 | Print

Billetlugens kunder holdes skadesfri af Pumpehusets konkurs

Velvillighed fra en række af musikbranchens aktører betyder, at billetkøbere ikke lider tab som følge af Pumpehusets konkurs.

Den pludselige melding om Pumpehusets konkurs har ført til usikkerhed hos de mange, som har købt billetter til kommende arrangementer i Pumpehuset. Ved oplysningen om Pumpehusets konkurs var i alt 17 koncerter annonceret.

Det er således, grundet velvillighed fra arrangører og spillesteder, lykkedes at finde nye steder til afvikling af 8 ud af 17 koncerter. Arrangørerne af de flyttede koncerter har besluttet at lade billetterne til Pumpehuset være gyldige til de nye koncerter. En stor del af billetkøberne kan således forsat se frem til en god oplevelse omend i andre omgivelser.

Det er lykkedes at finde nye spillesteder til følgende arrangementer:

  • Nikolaj Nørlund den 06. juli 2010 – er flyttet til Bremen – Læs mere her
  • N*Grandjean og DR Pigekoret den 08. juli 2010 – er flyttet til Bremen – Læs mere her
  • Ibrahim Electric den 09. juli 2010 – er flyttet til Bremen
  • MTV Headbangers Ball Tour den 11. september 2010 – er flyttet til Vega
  • Sabaton den 25. september 2010 – er flyttet til Amager Bio
  • Sage Francis den 28. september 2010 – er flyttet til Vega – Læs mere her
  • Kate Nash den 14. september 2010 – er flyttet til Vega – Læs mere her
  • Alter Bridge den 30. oktober 2010 – er flyttet til Amager Bio – Læs mere her

Det er endnu uvist, om der i konkursboet vil være dækning til kreditorer – heriblandt til de som har købt billet igennem Billetlugen til ét af de arrangementer, som nu ikke bliver gennemført. Billetlugen har derfor ekstraordinært besluttet, at man vil kompensere disse berørte billetkøbere.

Billetlugens adm. direktør Jeppe Michael Jensen udtaler:
“Som billetformidler er vi ikke juridisk ansvarlige for den opståede situation, og vi kan ikke generelt påtage os ansvaret for, at et arrangement ikke gennemføres. Men set i lyset af den store velvillighed i branchen for at skadesløsholde billetkøberen, og fordi beløbet trods alt har en størrelse, der gør det muligt, har vi valgt helt ekstraordinært at kompensere billetkøbere til de arrangementer, som nu ikke gennemføres, hvor billetten er købt hos Billetlugen. Disse billetkøbere vil derfor få udbetalt et beløb svarende til billettens pris fra Billetlugen. Jeg forventer, at de berørte vil have modtaget kompensationen indenfor 2 uger”

En fælles indsats fra arrangører, spillesteder og billetdistributøren betyder således, at billetkøberen ikke vil lide tab, hvis billetten er købt hos www.Billetlugen.dk.

Billetlugen forsøger i videst muligt omfang at sikre billetkøberens penge. Det sker bl.a. ved, at der foretages en konkret vurdering af de samarbejdspartnere, som sælger billetter via Billetlugen. Den konkrete sag viser imidlertid, at det ikke altid er tilstrækkeligt. Billetlugen vil i den kommende tid gå i dialog med samarbejdspartnere, kollegaer og forbrugerorganisationer for om muligt, at finde måder, der tilgodeser såvel kulturlivets behov for forudbetalinger, som forbrugerens berettigede forventning om at få den oplevelse, der betales for.

Koncerter , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Related Posts

Skriv en kommentar