Alexandra Croitoru udstiller i Galleri Tom Christoffersen

Alexandra Croitoru: RE- udspiller sig mellem det håndgribelige papir og mere abstrakte processer knyttet til (re)produktion af betydning og diskussioner om magtstrukturer.

Alexandra Croitoru: RE- udspiller sig mellem det håndgribelige papir og mere abstrakte processer knyttet til (re)produktion af betydning og diskussioner om magtstrukturer.

At historien hele tiden (om)skrives, og at viden (re)produceres og forskydes i en uendelig cirkulation af betydningsdannelser behandles præcist i den rumænske kunstner Alexandra Croitorus separatudstilling på Galleri Tom Christoffersen. Det stringente projekt præsenteres hovedsageligt gennem fotografi men også i collage, video og i en enkelt skulptur.

I de fleste værker indgår papir. Et materiale der i Croitorus systematiske anvendelse refererer til det skrevne, det transskriberede, til de trykte og massedistribuerede medier og derved til muligheden for at udsige meninger og politiske agendaer. En serie fotografier dokumenterer bunker af papir; ødelagte dokumenter og aviser, som uanset indhold og sprog omdannes til blankt papir, der i fremtiden vil blive genanvendt til nye tryksager - et enkelt billede på hvor let et udsagn ødelægges eller forskydes, når det bevidst indsættes i en ny kontekst.

Som i de fleste værker af Alexandra Croitoru handler udstillingen RE- om at opnå og opretholde magt. Om hvem der er i en udsigelsesposition, hvorfra man kan kontrollere, distribuere - og sende i tryk. Problemstillingen er konkretiseret i udstillingens collage og video, som kredser om den historiske splid knyttet til sproget Rumantsch (praktiseret i få områder af Schweiz). Sproget udgrænses, og de som taler det, er en minoritet i både numerisk og sociologisk forstand.

RE- udspiller sig således mellem det håndgribelige papir og mere abstrakte processer knyttet til (re)produktion af betydning og diskussioner om magtstrukturer. Udstillingens vægt på en cirkulær proces er afspejlet i Alexandra Croitorus genanvendelse og forskydning af udvalgte trykte medier. Dels i den udstillede skulptur lavet af maj måneds aviser og samtidig i den humoristiske (gen)distribution af sætninger fra tidligere pressemeddelelser, som vil finde sted ved ferniseringen.

Alexandra Croitoru (f.1975) bor og arbejder i Bucharest (RO). Hun tog afgang i 1998 fra National Academy of Arts Bucharest og har siden 1999 undervist pÃ¥ institut for Foto-Video samme sted. I 2009 deltog Croitoru i gruppeudstillingen “Translation Paradoxes and Misunderstandings, part 2″, Shedhalle, Zürich (CH); “Soft Manipulation. Who Is Afraid of the New Now?” Casino Luxembourg - Forum d’Art Contemporain, Luxembourg (LU) og Stiftelsen 3,14, Bergen (NO). Senere pÃ¥ Ã¥ret deltager Croitoru i: “Gender Check”. Mumok, Wien (A); “Haifa Biennial”; separatudstilling pÃ¥ Plan B, Berlin (i samarbejde med Stefan Tiron og Michael Baers). Kunstneren har modtaget mange artist residencies i Europa og er en af de første kunstnere, der opholdt sig i Danmark pÃ¥ Kunststyrelsens Diva - Danish International Visual Arts Exchange Program. I en dansk kontekst har Alexandra Croitoru deltaget i gruppeudstillinger pÃ¥ Galleri Tom Christoffersen og i “How to Do Things? - In the Middle of (No)where….” Nikolaj Kunsthal (2007) og “The World is Flat”, Overgaden (2008).

Fakta om udstillingen:

Titel: Alexandra Croitoru: RE-
Periode: 14. august (fernisering) - 6. september 2009
Sted: Galleri Tom Christoffersen - Skindergade 5 - 1159 København K - Tlf. 3391 7610
Ã…bningstider: Se galleriets hjemmeside: www.tomchristoffersen.dk

Skriv en Kommentar