400.000 kr. til database over modstandsfolk
- Den 31.05.09
- Kultur- og Naturarv, Museer og Gallerier, Region Hovedstaden

Kulturministeriet giver 400.000 kr. til database over modstandsfolk
Forberedelserne begyndte allerede i 2005, og i 2008 begyndte selve arbejdet med opbygningen af databasen støttet bl.a. med 1 mio. kr. af Kulturministeriet. 4. maj i år kunne Frihedsmuseet lancere databasen for offentligheden.
Databasen indeholder i øjeblikket ca. 30.000 personer, men målet er, at databasen i færdig form skal indeholde alle de op imod 70.000 personer, der tilsammen lader sig identificere ud fra forskellige kilder som deltagere i modstandsbevægelsen i en eller anden form. Grundet beskyttelsen af personlige oplysninger for levende og nyligt afdøde personer vil der dog gå nogle år, inden alle registrerede oplysninger i databasen vil være offentligt tilgængelige.
Kulturminister Carina Christensen siger:
“Databasen over danske modstandsfolk viser, hvordan ny teknologi bÃ¥de kan skabe videnskabeligt overblik og gøre historiens afgørende begivenheder helt nærværende og personlige for os alle sammen. Basen er et forbilledligt eksempel pÃ¥, hvordan vores historiske arv fÃ¥r liv i den digitale verden.”
Modstandsdatabasen findes på: http://modstand.natmus.dk/

Skriv en Kommentar