4-Stjerners Middag vender tilbage på Kanal 5

Af den 16. juni 2010 | 09:30 | Print

Forårets store succes “4-Stjerners Middag” vender til efteråret tilbage på Kanal 5. Seerne tog utrolig godt imod programmet, hvor fire kendte danskere skiftes til at invitere hinanden på middag i privaten, og det var medvirkende til, at Kanal 5 i foråret høstede kanalens højeste seertal nogensinde. Nu vender programmet tilbage på skærmen, hvor det faste makkerpar, Peter Mygind og Thomas Rode Andersen, igen står parat til at tage de kendtes anstrengelser under kærlig behandling.

Med “4-Stjerners Middag” som en vigtig faktor, trak Kanal 5 i foråret de højeste seertal nogensinde på kanalen. I timeslottet 19-20 fik Kanal 5 firedoblet sin seerandel, og alt i alt bidrog programmet til et løft i seerandelen på 21% for hele kanalen i forhold til samme periode sidste år.

Men “4-Stjerners Middag” bød også på mange uforglemmelige øjeblikke. Hvem husker ikke, da Sidney Lee serverede rejecocktails og Knorr lasagne med en smøg i munden, og Sussi og Leo fik gæsterne helt op af stolene med en eksklusiv intimkoncert? Mens udviklingsminister Søren Pind afslørede sig selv som den fødte vært iklædt smoking og skønsang. Evner, der rakte så langt, at ministeren senere blev kåret som den endelige vinder af “4-Stjerners Middag” ved den store, underholdende finale.

Og nu kan seerne se frem til mere røg i køkkenet, for til efteråret blænder Kanal 5 op for en ny omgang “4-Stjerners Middag”, hvor en gruppe kendte danskere igen vil konkurrere om at blive den bedste kendis-kok i den store finale. Optagelserne til 2. sæson af “4-Stjerners Middag” er allerede i fuld gang, men det er endnu for tidligt at løfte sløret for, hvilke kendte danskere der denne gang skal imponere hinanden. Til gengæld kan det godt afsløres, at skuespiller Peter Mygind igen bliver fast kommentator på det populære program sammen med Køkkenchef på Kong Hans, Thomas Rode Andersen. Den populære kok får i 2. sæson af “4-Stjerners Middag” en endnu mere fremtrædende rolle, idet han ikke blot vil kommentere de medvirkendes præstationer, men også komme med sine egne tip til seerne om, hvordan han ville vælge at tilberede aftenens menu.

TV , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Related Posts

16 kommentarer


  1. Linette Olesen, 1 år siden

    Hej…
    Hvor kan jeg se de nye opskrifter fra 4 stjerners middag????????????
    Har mailet til jer før, håber at få svar denne gang.

    Mvh. Linette Olesen


  2. Ovinnguaq Lennert, 1 år siden

    Hej

    Jeg synes ærlig talt, at ham Mr. Lee er en skandale. Hvorfor skal vi se på ham, når der er andre mere fornuftige mennesker der kan lave mad end ham.


  3. Pia Rasmussen, 1 år siden

    Hej.

    Jeg syntes 4 stjernet middag er et godt program, men jeg undre mig over at man ikke kan finde de opskrifter der bliver vist i programmet. Forrige udsendelser viste både de medvirkende og deres opskrifter men i de nye afsnit kan jeg ikke finde deres opskrifter hvorfor???

    Med venlig hilsen
    Pia Rasmussen


  4. Vicki, 1 år siden

    Hej..

    Jeg er enig med jer, det er meget mærkeligt at man ikke kan finde opskrifterene.. Specielt er jeg interesseret i Line Baun Davidsen’s forret, noget tun med noget chilie, så vidt jeg husker.. Jeg synes jeg kan huske hun nævnede noget om Jamile Oliver..???

    Mvh
    Vicki


  5. Michella Brandt, 1 år siden

    Hej ..
    Hvor kan man se de nye opskrifter, jeg er specielt intresseret i Henning´s pastaret med jomfruhummere.
    Mvh. Michella Brandt


  6. marlene hjordrup, 1 år siden

    jeg kunne godt tænke mig opskriften på cokolademussen som thomas laver , ang, hvor meget man skal bruge , antal personer…. m,v h, marlene….og tak for et kanon program .


  7. bente K. larsen, 1 år siden

    Jeg vil efterlyse Finn Nielsens skønne lakse-forret som gæsterne var vilde med. Jeg er vild efter at lave den og smage den. Hr nogen noteret den, mens Finn viste den på TV 5, vil jeg m e g e t gerne have den.


  8. Tina Knudsen, 1 år siden

    Der er tydeligvis ikke nogen, der kan overkomme at reagere på hvordan vi, der ellers synes om dette program, kan få disse opskrifter, hvilket er rigtig ærgeligt.


  9. lena møller, 1 år siden

    Hej tøser – Jo jeg har fået lakseopskriften af Finn Nielsen Hej Lena Det er skam også en lækker lille ret – ikke alene ser den skøn ud, den smager også himmelsk!

    Opskríften er til 4 personer.

    Du skal bruge:
    400 gr. fersk laksefilet med skind
    15 gr salt
    15 gr sukker

    1 aubergine
    2 skalotteløg
    Bredbladet persille
    Olivenolie
    Citronsaft
    Salt
    Peber

    1. Gnid laksen på kødsiden med en blanding af salt og sukker. Lad den stå
    køligt i mindst 12 timer, – gerne et døgn.

    2 . Kom auberginen i ovnen, som den er, og bag den ved 200 grader ca. 40
    minutter, til skallen bliver sort og kødet føles blødt. Tag den ud og lad
    den køle lidt af.
    Skær den igennem på langs og skrab kødet ud med en ske. Hak fint på et
    spækbræt, eller FORSIGTIG! i blenderen ved hjælp af puls- funktionen!. Hak
    skalotteløg og persille og rør i.
    Smag til med olivenolie,citronsaft, salt og peber.

    3.
    Skær tynde skiver af laksen og anret med ( på) auberginekompotten.

    Go` fornøjelse!
    Finn Nielsen


  10. marianne, 1 år siden

    Så få dog opdateret den hjemme side med de nye opskrifter,det er ligesom jeres tekst tv det kan man heller aldrig regne med.


  11. Susanne, 1 år siden

    Hej alle

    Hvor er det bare kanon, at I har fået opskriften fra Finn Nielsen. Vi har nemlig planer om at lave denne lakseforret til nytår og har ledt ihærdigt.

    Der er jo mange af de andre deltagers opskrifter på kanal 5′s hjemmeside – se dette link http://kanal5.dk/4-stjerners-middag/

    Godt nytår til alle !!!


  12. Inger lis, 1 år siden

    vi er mange der gerne vil have alle opskrifter vist, og ikke kun nogle
    få udvalgte – tak


  13. carina bergmann, 9 måneder siden

    Jeg så kort, da jeg var på arbejde, en mand, ved ikke hvem, der pakkede lam og krydderrier i en dej, som blev smidt direkte på kullet i haven, det så så lækkert ud, og tænker hvoden man laver den dej og hvor længe det skal ha??? mvh Carina


  14. Helle Weinrich, 6 måneder siden

    Jeg er MEGET interesseret i opskriften på muslinger som blev vist onsdag 5.10.2011 og hvad der blev serveret til?

    Jeg glæder mig til at høre nærmere


  15. Tim, 3 måneder siden

    Jeg tænker meget over dette program
    Hvem endelig betaler for rejser og ophold og indkøb o.s.v.!!!????


  16. frederikke, 1 måned siden

    hej
    jeg kunne godt tænke mig benjamin dalatu’s middags opskrifter


Skriv en kommentar