3 symptomer på vitamin mangel

Har du symptomer på vitamin mangel?

Vitaminer og mineraler er for vores kroppe, hvad olie og benzin er for din bil. Vores kroppe kan simpelthen ikke fungerer uden en lang række af vitaminer og mineraler i korrekte doser, og når vi er i under- eller overskud af disse vitaminer vil vi begynde at mærke en række af symptomer (se artiklen på fitness blog).

Jeg har herunder listet nogle få symptomer der kan være et tegn på et længerevarigt underskud af visse vitaminer. Der er dog meget vigtigt, at du ikke bare konkludere at f.eks. dit dårlige humør måske skyldtes mangel på D-vitaminer hvorved du så køber D-enkeltvitaminer, da et for højt niveau af vitaminer er mindst lige så skadeligt og kan føre til vitaminforgiftning.

Søg ALTID læge, hvis du mistænker at din vitamin balance er helt skæv. Din læge kan tage en simpel blodprøve og få testet, hvordan vitaminsammensætningen i dit blod ser ud. Baseret på denne test vil din læge så anbefale dig at indtage visse vitaminer, hvis det viser sig at du er i et alvorligt underskud – Generelt vil det dog være nok bare at spise sundt og varieret.

Symptomer på vitaminmangel

Træthed

Træthed kan skyldtes rigtig mange ting, men det er også et af de klassiske symptomer når du er i vitaminunderskud af følgende vitaminer:

  • A-vitamin
  • B2-vitamin (Riboflavin)
  • B3-vitamin (Niacin)
  • B5-vitamin (Patotensyre)
  • B6-vitamin
  • Folinsyre
  • B12-vitamin
  • C-vitamin
  • E-vitamin

Du har sikkert hørt før at træthed og kost hører meget sammen og det er nu ikke helt tilfældigt. Først og fremmest er dit blodsukker meget vigtigt at kontrollere. Store udsving i dit blodsukker vil give dig følelsen af at blive pludselig træt og umotiveret. Spiser du derimod sundt og varieret uden noget specielt sukker, vil du ikke opleve så store udsving i dit blodsukker niveau og du vil ikke længere blive træt efter et måltid.

Et sundt og varieret måltid vil også sørge for at levere de vitaminer og mineraler du har brug for, hvilket giver dig endnu mere energi. Så drop mars baren og chipsne. De indeholder ikke vitaminer og de ødelægger dit blodsukker.

Er dette stadig et problem, så opsøg din læge og bed om at få testet dit blod for vitaminmangel.

Depression

Depression er en af danskernes kæpheste. Der er så mange danskere der lider af depression og især i vinterhalvåret er der er stigning i antallet af mennesker der føler sig deprimeret og det er måske ikke helt tilfældigt. Lad os lige kigge på, hvilke vitmainer der kan føre til depression:

  • A-vitamin
  • B2-vitamin
  • B3-vitamim
  • D-vitamin

En længerevarende mangel på disse vitaminer kan have store konsekvenser for dit humør og psykiske helbred. Vi danskere er særlig udsatte for mangel på D-vitamin gennem vinterhalvåret, da vi skal bruge sollys for at kunne producere D-vitamin.

Når dette er sagt, så kan din depression sagtens skyldtes andre ting i dit liv, så sørg for at opsøge din læge, hvis du føler dig meget deprimeret, men bed også vedkommende om at undersøge din blodprøve i forhold til mangel på vitaminer.

Uren hud

Uren hud er primært noget teenagere oplever da de igennem puberteten oplever en kraftig forandring i deres hormon niveauer. Men stopper din urene hud ikke efter puberteten, så kan det være du har en mangel af et af følgende to vitaminer:

  • A-vitamin
  • B6-vitamin

A-vitaminen især er den der sikrer sig at din hud og dine slimhinder har det godt. En mangel på især denne vitamin kan give dig tør og uren hud. Generelt set er en god, varieret kost grundstenen bag god og flot hud.

Dette er selvfølgelig ikke de eneste symptomer på vitaminmangel, men de giver dig forhåbentlig et kort indblik i, at din vitaminbalance i blodet er meget vigtig. For en længere og mere komplet liste vil jeg anbefale dig at kigge på denne liste fra sunhedsguiden.dk

Be the first to comment on "3 symptomer på vitamin mangel"

Leave a comment

Your email address will not be published.


*