Ølrejsen til Berlin – ny bog af Carsten Berthelsen
Af admin den 15. august 2009 | 07:15 | Print
Berlin er blevet Europas nye metropol, og byens multikultur tiltrækker mennesker fra hele verden.
Byen er også blevet et yderst populært rejsemål blandt danskerne, der ikke alene tager på visit, men også investerer i permanente boliger. Storbyens overvældende tilbud kan nemlig ikke nås på en enkelt weekend – man kommer tilbage igen og igen. Berlin frister og forfører.
Denne guide er tilegnet den ølglade turist, der ikke vil gå glip af byens bedste vandingssteder. Barer og værtshuse ligger skulder ved skulder i hele Berlin – men hvis man kun har en stakket stund i den dejlige by, er der ingen tid at spilde.
Med “Ølrejsen til Berlin” i hånden får turisten en kærkommen håndsrækning til at finde rundt i byens forskellige områder, og hjælp til at finde de bedste barer, mikrobryggerier og hemmeligste, lokale Imbiss ‘er fra øst til vest.
“Ølrejsen til Berlin” beskriver den tyske ølkultur og de ølsorter, som turisten vil blive konfronteret med på et spise- og drikkekort. Og så indeholder bogen selvfølgelig også fortællingen om den kultur og historie, der har gjort Berlin til en af de mest interessante storbyer i verden.
Carsten Berthelsen er Danmarks førende ølforfatter og har tidligere udgivet “Ølrejsen til Prag” og en række andre bøger om øl.
Fakta om bogen:
Titel: Ølrejsen til Berlin
Forfatter: Carsten Berthelsen
Anden info: 1. udgave. Hæftet, 128 sider.
Udgivelsesdato: 9. oktober 2009
Forlag: Gads Forlag – www.gads-forlag.dk
ISBN: 9788712044987